Udgivet i Magasinet

Medvirkende i Højst Besynderlige Typer

Af Gavebordet.dk

Forestil dig at vågne op midt i et ungt bofællesskab med hovedet rungende efter tidernes værste brandert - og indse, at dit gamle, komfortable liv netop er brudt sammen. Sådan sparkes handlingen i gang i den nye danske komedie-drama “Højst besynderlige typer”, hvor selvskabt ironiker Martin (Brian Lykke) tvinges ud på en rutsjebanetur af mislykkede frierier, uventede roommates og en ubarmhjertig jagt på sig selv.

Filmen er kun 84 minutter lang, men den når forbløffende meget: alt fra kærlighedskrise i 40’erne til generationsmøder og sårbar selvopdagelse - alt sammen fortalt med den skæve humor, vi kender instruktør Mikael Wulff for.

I denne artikel dykker vi ned i det farverige cast - fra Rasmus Bjergs joviale Knud til Aske Bangs mystiske “Opvasker-Mike” - og ser på, hvordan hver eneste karakter lægger et nyt lag til Martins kaotiske rejse. Vi udfolder filmens centrale temaer, afslører små fun facts fra settet og samler de nørdede detaljer, der får enhver filmelsker til at trække på smilebåndet.

Sæt dig godt til rette, for her kommer Gavebordets guide til hele ensemblet bag “Højst besynderlige typer” - en artikel spækket med finurlige overraskelser og indblik, du ikke finder andetsteds. Klar til at møde de mest besynderlige typer på det danske lærred? Læs med herunder!

Medvirkende: Skuespillerne og deres roller

Herunder finder du et detaljeret kig på filmens farverige persongalleri - og ikke mindst på, hvordan hver enkelt figur driver Martins rejse fra desillusioneret ironiker til et menneske, der (måske) tør kaste sig hovedkulds ud i livet igen.

Skuespiller Figur Rolle i fortællingen Bidrag til temaer & tone
Brian Lykke Martin Hovedpersonen; 42-årig reklamekonsulent med permanent ironisk distance og en kærlighedskrise af dimensioner. Martins sarkastiske blik på verden er filmens filter: Igennem ham oplever vi både komikken (de akavede møder) og dramaet (selvopdagelsen). Han personificerer temaerne om sårbarhed og midtvejskriser.
Rasmus Bjerg Knud Martins gamle drukmakker og “krisekoach”, der prøver at redde ham ud af pinlige situationer - ofte uden held. Knud er det spejlbillede, Martin kunne blive, hvis han ikke ændrer kurs. Han tilfører rå mand-til-mand-humor, men også et strejf af melankoli over ikke selv at have forandret sig.
Thit Aaberg Freja Kommunikationsstuderende og idealist i bofællesskabet - den første, Martin vågner op hos. Freja konfronterer Martin med hans kynisme. Hendes ærlighed og ungdommelige naivitet kickstarter hans refleksion over, hvad ægte engagement betyder.
Stine Schrøder Jensen Trine Projektledertype i kollektivet, der organiserer både husmøder og Martins tømmermænd. Trine balancerer humor og omsorg; hun illustrerer, at den yngre generation også kan være “de voksne i rummet”.
Özlem Sağlanmak Cecilie Kreativ sjæl, der jonglerer freelancejobs, klimaangst og en ustoppelig trang til at diskutere. Cecilies verbale ping-pong med Martin fremhæver generationskonflikten, men viser også, at bekymringer om fremtiden er universelle.
Aske Bang “Opvasker-Mike” Barens selverklærede philosopher-king, der skrubber tallerkener, mens han uddeler livsråd. Mikes one-liners leverer comic relief og bliver små “wake-up calls” til Martin om, at visdom kan gemme sig de mærkeligste steder.
Ida Appel Luise Bofællesskabets DJ-spirre, som insisterer på at slæbe Martin med til spontane techno-nætter. Luise symboliserer den legesyge side af de unge - og tvinger Martin til at mærke sin krop (og sine tømmermænd).
Zelma Feldman Lewerissa Olivia Praktisk anlagt medicinstuderende, der diagnosticerer alt - inklusive Martins hjertesorg. Olivia gør Martines krise konkret og minder publikum om, at følelsesmæssige brud også har fysiske konsekvenser.
Oskar Salvatore Lundin Rune Skater og wannabe-filminstruktør, som filmer dokumentar om “boomer på afveje”. Rune giver meta-humor: hans kamera viser Martins udvikling udefra og spørger, hvem der egentlig ejer historien.
Maria Winther Nørgaard Mikes kæreste Styrer Opvasker-Mikes kaotiske kærlighedsliv - og kalder Martin ud, da han begynder at give kærestetips. Hendes korte, spidse optrædener afmystificerer romantikken og understøtter filmens komiske tone.
Sebastian Sørensen Ekspedienten Jesper Nattens 7-Eleven-helt, der sælger grillpølser og livsfilosofi til Martin og Knud. Et absurd indslag, der viser, hvor ensomme mænd kan søge bekræftelse - selv fra en kioskmedarbejder kl. 03.17.
Yvonne Andersen Sams Bar Manager Holder styr på promiller, poletter - og på, at Martin ikke drikker sig direkte i afgrunden. Hun fungerer som (u)frivillig mentor og underbygger filmens “pub-feel”, hvor seriøse samtaler gemmer sig bag fadølsskum.
Torben Zeller Gammel mand Møder Martin på en bænk ved søerne og fortæller om sit livs store fortrydelser. En stille, poetisk scene, der forankrer historiens eksistentielle lag og minder Martin (og os) om tidens uundgåelige gang.
Nanna Komal Hølmkjær Tjener Serverer brunch for et mildt pinligt “dagen-derpå”-hold - og giver Martin sidste puf mod forandring. Hendes tålmodighed rammer Martins selvbillede: Han behøver ikke være “ham den sjove” 24/7 - nogen ser ham alligevel.

Sammen udgør rollelisten et mikro-Danmark på tværs af alder, kultur og livssituation. Hver figur leverer et lille stykke af det puslespil, der til sidst viser Martin - og publikum - at selv de mest højst besynderlige typer kan lære os noget om kærlighed, fællesskab og modet til at starte forfra.

Temaer og tone i Højst besynderlige typer

Med Højst besynderlige typer tager instruktør Mikael Wulff livtag med flere universelle - og til tider ubekvemme - emner, men gør det i en tone, hvor grin og eftertanke går hånd i hånd. Her får du et overblik over de vigtigste tematikker og de greb, filmen benytter for at balancere komedie og drama.

1. Generationsmødet - clash eller katalysator?
  • Martin (Brian Lykke) er 43 år og vågner op på sofaen i et ungt bofællesskab; pludselig skal hans vinylsamling og 90’er-referencer dele plads med TikTok-danse og veganske meal-prep-bokse.
  • Freja, Olivia, Rune og resten af kollektivet repræsenterer et mere følelsesåbent, men også regelbrydende syn på verden. Martins kynisme bliver derfor konstant udfordret - og det er netop friktionen mellem deres spontane begejstring og hans udbrændte ironi, der skaber både humor og fremdrift.
  • Filmen undersøger, om mødet mellem generationer nødvendigvis skal ende i konflikt, eller om der kan opstå et fælles tredje rum, hvor begge parter lærer af hinanden.
2. Kærlighedskrisen i 40’erne - når det sene frieri falder til jorden
  • Åbningsscenen - frieriet, der bliver til en offentlig ydmygelse - sætter tonen: Selv velplanlagte milepæle kan eksplodere i ansigtet på én.
  • Efter ti års parforhold opdager Martin, at han måske frier mere af frygt for at stå alene end af kærlighed. Denne dissonans spidser filmen til med selvironisk dialog og pinligt morsomme situationer.
  • Knud (Rasmus Bjerg) fungerer som både ven og spejl: Den fordrukne moralist, der hele tiden minder Martin om, hvor tyndslidt facaden egentlig er.
3. Sårbarhed og selvopdagelse - bag ironien gemmer sig en bange dreng
  • Martins sarkasme er et panser. Gennem mødet med de unge - især Frejas kompromisløse ærlighed - får han gradvist skrællet lagene af.
  • Filmen skildrer processens smerte med dramatiske højdepunkter (fx konfrontationen med Trine på Sams Bar) og små komiske øjeblikke (som når “Opvasker-Mike” giver Martin livsråd mellem beskidte tallerkner).
  • Mikael Wulff lader ikke forandringen fremstå som en hollywoodsk epifani, men som en række mikroskopiske erkendelser, hvor hvert skridt frem ofte ledsages af to skridt tilbage.
4. Balancen mellem komedie og drama - latter med eftersmag
Komiske virkemidler Dramatiske virkemidler
  1. Martins konstante deadpan-kommentarer.
  2. Frejas absurde hus­møder (post-it-afstemninger om hans “vibes”).
  3. Dobbeltrollen “Ekspedienten Jesper”, der sælger både håb og billig rødvin.
  1. Utroskabsmistanke, der får festen til at gå i stå.
  2. Knuds breakdown i karaokebaren, hvor grinene sætter sig fast i halsen.
  3. Martins tømmermands­angst, filmet i klaustrofobisk close-up.

Resultatet er en film, hvor man ofte griner med karaktererne - men lige så tit griner af dem og bagefter opdager, at man grinede af sig selv.

5. Martins ironiske blik - filmens prisme

Fortællingen filtreres gennem hovedpersonens skæve syn på tilværelsen. Kameraet følger ofte hans blik (POV-shots), og lydsiden leger med overdrevne publikums­grin, når Martin oplever verden som et absurd sitcom-set. Men hver gang han bliver for kynisk, lader filmen en af de yngre beboere “kalde ham ud”, så publikum ikke blot køber hans fortælling råt.

I sidste ende handler Højst besynderlige typer om at skifte perspektiv: At turde sænke paraderne, acceptere, at kærlighed er rodet - og at finde modet til at være håbløst hudløs, selv når man er midt i livet og troede, man havde regnet det hele ud.

Fun facts og nørdede detaljer

Her er en håndfuld små, saftige detaljer, der tilfredsstiller den indre filmnørd:

Original titel Højst besynderlige typer (identisk med den danske titel)
Udgivelsesdato 18. december 2023
Varighed 84 min.
Sprog Dansk
Oprindelsesland Danmark
Instruktør Mikael Wulff
Produktion new creations
Finurlige rollebetegnelser, der skiller sig ud på rulleteksten:
  1. Opvasker-Mike - spillet med skumsprøjtende energi af Aske Bang.
  2. Sams Bar Manager - Yvonne Andersen styrer flasker, fadøl og drama.
  3. Ekspedienten Jesper - Sebastian Sørensen sørger for både kvitteringer og komiske stikpiller.

Så næste gang du ser filmen, kan du imponere sidekammeraten med disse små fun facts - og måske endda spore, hvordan Opvasker-Mike får vasket mere end bare tallerkener, når han skubber plottet fremad.